Besvaret af: Kontakt Biblioteket
Senest opdateret: Nov 20, 2018     Set: 20

Infomedia viser kun uddrag / resumé af en artikel. Hvorfor kan man ikke læse hele artiklen?
Infomedia registrerer indholdet både af trykte aviser og af udgaver på nettet. Artikler, der kun udkommer på nettet, giver ofte problemer, fordi fuld adgang til indholdet kræver, at man har et abonnement hos udgiveren. Det Kgl. Biblioteks Infomedialicens giver ikke adgang til artikler der er født digitale.

Se, om den trykte udgave er tilgængelig i fuldtekst i Infomedia
Da bladudgiveren ofte har to versioner af en artikel, en trykt og en digital, kan man prøve at lede efter den trykte udgave i Infomedia, hvor det vil være muligt at få den fulde tekst frem. 

Undtagelse for den trykte udgave af Børsen
Der er adgang til alle artikler fra trykte aviser, bortset fra Børsen. Bemærk at der er adgang til Børsen fra de seneste 90 dage gennem Pressreader. Ældre artikler må bestilles fra originalaviserne.

Hvilke kilder er der begrænset adgang til?
Det er svært at få overblik over, hvilke kilder der er begrænset adgang til. Man kan prøve at tjekke en konkret titel/kilde under Hjælp – Kildeinfo. Ved klik på en webkilde, f.eks. jyllandsposten.dk (abonnementsområde) står der: Uddrag, med adgang til fuldtekst for abonnenter. 

Relatede emner

Kontakt

Vi behandler henvendelser hverdage kl. 9-16, og du kan normalt forvente svar senest kl. 15 den førstkommende hverdag. Hvis din forespørgsel kræver yderligere undersøgelser, kan der gå op til tre arbejdsdage før du får svar. Din henvendelse besvares af informations- og fagspecialister.